|
Bank DnB NORD A/S, som er Danmarks nyeste erhvervsbank, bliver ny hovedsponsor for Copenhagen Marathon. Et samarbejde der er store forventninger til fra både arrangørs og sponsors side, og som kan bidrage til yderligere vækst og forhøjet kvalitet ikke bare til glæde for løbets deltagere, men også for publikum på sidelinien.
Løbets målsætning er at øge deltagerantallet til over 10.000 og dermed gøre Copenhagen Marathon til en international og festlig københavnerbegivenhed, der trækker københavnerne ud på gaden som publikum.
Med danskernes voksende interesse for løb og årets rekorddeltagelse er løbet allerede godt på vej, og meget tyder på, at målet kan nås allerede i 2009. Hvis fremgangen fortsætter, vil Copenhagen Marathon i samarbejde med ny hovedsponsor kunne markere sig som et af de bedste maratonløb i Europa.
|